97 11 43 46 // ungdomsskolen@mariagerfjord.dk

Erhvervsklassen

Erhvervsklassen er primært et tilbud målrettet elever i 8. og 9. skoleår. I relevante situationer kan elever visiteres til 10. skoleår i Erhvervsklassen. Erhvervsklassen er for elever, der af den ene eller anden grund er kørt fast i deres nuværende skolegang – udtrykket ”skoletrætte elever” kunne være dækkende.
Erhvervsklassen er for elever, som ofte igennem deres skolegang har været fysisk eller mentalt fraværende. Dette kan bevirke, at de har huller i deres viden, færdigheder og arbejdsvaner.  

MÅLGRUPPE
- Unge, der har alderen til 8. - 9. kl. (10. kl., såfremt det vurderes, at den unge kan profitere af tilbuddet). 
- Unge, der vurderes at kunne få et større udbytte af et mere praktisk betonet skoletilbud.
Der vil altid blive foretaget en individuel vurdering i forhold til, om en ny elev passer ind i den aktuelle elevgruppe.   

VISITATION
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at Erhvervsklassen altid er klar til at tage en snak med elever, forældre, skoler og øvrige samarbejdsparter, så vi sammen kan vurdere, om vores tilbud er det rigtige for eleven.
Visitationen til erhvervs- klassen foregår via distrikts- skolen og/eller i samarbejde med PPR. Erhvervsklassen har løbende optag. 
Det vurderes på et visitationsmøde mellem distriktsskolen, ungdomsskolen, forældrene og eleven, om  Erhvervsklassen kan bruges som et kvalificeret og brugbart alternativ i forhold til den unges aktuelle skolegang. Derefter kan eleven indstilles til praktik i klassen.
Efter 14 dages praktik vurderes det af alle parter, om Erhvervsklassen er det rigtige tilbud for eleven.

 
MÅLSÆTNING
- Eleven skal opleve succes.
- Eleven skal have en uddannelsesplan.
- Eleven skal løftes fagligt i dansk og matematik.
- Eleven skal træne livsduelighed og socialiseres til voksenlivet.
- Eleven skal kunne løse sociale konflikter.
- Eleven skal opleve trivsel.
Samtale er et kerneord for at kunne nå disse mål. Hverdagen med eleverne er meget handlingspræget, men til løsning af målsætningen er samtale et vigtigt værktøj. 
Vi har tre pædagogiske kernepunkter i det daglige arbejde med eleverne: 

- At tage udgangspunkt i elevens situation.
- At give sig god tid.
- At tilbyde en nær og stabil voksenkontakt. 

ERHVERVSKLASSENS ORGANISERING
Dagligdagen vil være struktureret af hensyn til elevens tryghed og udvikling.
Lærerne udarbejder sammen med eleverne målsætninger og uddannelsesplaner.
Eleverne undervises i dansk og matematik og i perioder i andre relevante fag og emner. 

PRAKTIK
En del af elevernes læring er praktik. Praktikken kan både være ekstern på arbejds- pladser og intern på skolen. Praktikdelen skal ses som et redskab for eleven til at træffe det rigtige erhvervsvalg. Praktikken er som hovedregel ulønnet, men kan også være et job som en del af erhvervsafklaringen. Brobygning og andre erhvervsintroducerende kurser indgår ligeledes i undervisningen. 

UNDERVISNINGENS INDHOLD
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Der opstilles mål for den enkelte elev i både undervisning og praktik.
Undervisningen har et indhold og en form, som kan styrke mulighederne for en faglig afklaring af egne styrker og svage sider og derved øge muligheden for elevernes forankring i samfund og arbejdsmarked. Al undervisning forudsættes at tage afsæt i elevens standpunkt.

Prøver:
Eleverne på 9. & 10. klassetrin aflægger folkeskolens prøver i dansk og matematik for 9. klasse efter de regler, der gælder for folkeskolen. 

UDSLUSNING
Den enkelte elevs udvikling i Erhvervsklassen tilrette- lægges, så elevens alsidige udvikling hele tiden holdes for øje. Derved kan eleven få det optimale udbytte af at være i klassen.
Det er et mål, at eleven efter endt undervisning i Erhvervsklassen er bedst muligt rustet til at møde livet efter skolen. Dette gælder både, når det drejer sig om livet i hjem og fritid, og når det drejer sig om et forsat engagement med uddannelse og arbejde.
Udslusning fra klassen tilrettelægges gennem elev- og uddannelsesplaner.
Eleven vil i overgangen fra Erhvervsklassen til ungdomsuddannelse stadig være tilknyttet den kontakt- lærer, eleven har haft i skoleforløbet. Kontaktlæreren vil efter aftale hjælpe med opstarten og støtte eleven i den første periode. 

Hent folder om Erhvervsklassen her