97 11 43 46 // ungdomsskolen@mariagerfjord.dk

Hadsund Ungdomsklub

Ungdomsklubber

Sted
Hadsund Ungdomsklub
Åbningstider
Mandag 18.30-21.30
Onsdag 18.30-21.30

Hadsund Ungdomsklub
Tempovej 1
9560 Hadsund

Beskrivelse

Ungdomsklubben i Hadsund er et gratis tilbud til alle unge fra 7. klasse og til 18 år. Hadsund Ungdomsklub har lokaler på Tempovej 1 ved Hadsund hallen. I de mange lokaler dyrker vi det sociale liv ved hjælp af mange hyggelige snakke og spil i forskellige afskygninger. Vi råder over både pool, airhockey, bordtennis, PlayStation, krea-rum samt et stort udvalg af brætspil.  I klubben møder du vores medarbejdere Nina, Jesper og Tanja, der altid står klar til en hyggelig snak om hverdagens udfordringer. I klubben er der en lille kiosk/bar, hvor der kan købes sodavand, juice, slik og hjemmelavede toast til rimelige priser. Der er altid et sundt alternativ i form af vand og frugt/grønt. I klubben går vi op i at sikre et mobbefrit miljø, hvor der er plads til alle, uanset om man gerne vil spille bordtennis, lave kreative projekter, spille PlayStation eller bare gerne vil sidde i sofaen og sludre med vennerne.

Vi er på Instagram som Hadsund_ungdomsklub, hvor alle nyheder om aktiviteter i klubben bliver lagt ud. Dette bliver også lagt ind på AULA til 7. 8. og 9. klasse.

Vi glæder os til at se dig i klubben.


Andre hold i samme kategori